Beskæftigelse på Grand Hotel Tønder
Grand Hotel Tønder er en virksomhed, der arbejder med socialøkonomisk sigte, som vil tilbyde arbejdspladser på særlige vilkår, for mennesker, der af forskellige grunde ikke kan få fodfæste på det almindelige arbejdsmarked.
Vi vil have en høj grad af ligeværd på arbejdspladsen og vil arbejde sammen om at få tingene til at fungere.
Arbejdspladsen vil være åben for nye medarbejdere, som ønsker en meningsfuld beskæftigelse og være en del af et socialt arbejdsfællesskab.
Beskæftigelsestyperne kan være skånejob gennem KlapJob til mennesker, som enten kan være tildelt førtidspension eller flexjob. Beskæftigelsen kan også være et skånejob, hvis man er tildelt en dagbeskæftigelse, men ønsker at bidrage på en arbejdsplads.
Vi forventer, at kunne etablere beskæftigelse for 4 i særlig beskæftigelse i opstartsperioden. Således der i 2024: 4-5 personer/stillinger af variabel arbejdstid.
Efter første år forventer vi, at kunne etablere beskæftigelse for 1-2 yderligere i særlig beskæftigelse. Således der i 2025 i forbindelse med hotellets udvidelse er: 6 personer/stillinger af variabel arbejdstid.
Vi har åbnet op for muligheden for praktik for STU-elever og FGU-studerende.
Hvis du har lyst til, at være frivillig i Café Fællesskab, så send en mail til kontakt@grandhotel-toender.dk.
Typer af forventede beskæftigelse ved Grand Hotel Tønder:
- Der vil være forventet beskæftigelse indenfor køkkenarbejde
- servering
- rengøring
- værelsesklargøring
- receptionsarbejde
- eventarbejde
- kommunikationsarbejde/some
- hjemmesidevedligeholdelse
- have- og vedligeholdelsesarbejde
- i opstarten vil der også være mulighed for at være med til at renovere det gamle hotel og dermed få indflydelse på. hvordan hotellet skal se ud i fremtiden