Vores historie
Grand Hotel & BB er beliggende i den smukke historiske by Tønder i Sønderjylland kun 5 kilometer fra den tyske grænse. Her tjente det som jernbanehotel på den nu nedlagte lokal bane for byens beboere og tilrejsende da det åbnede i 1867 i forbindelse med jernbanen tilblivelse i Tønder i 1866.
Ejendommen blev tom i sensommeren 2021 efter at have været ejet af Tønder Kommune siden slutningen af 50’erne. Vi ønsker at åbne hotellet, så det igen kan være et lokale samlingssted, som det har været igennem så mange år.
Vi har overtaget bygningen pr. 1/8 2022 og vil bringe bygningen tilbage til sit oprindelige formål som hotel, med madværksted, café og overnatning med beskæftigelse under særlige vilkår.
På nuværende tidspunkt udvikles madværkstedet, efterfølgende udvikles café og overnatning i etaper. Efter endt gennemgribende renovering og tilbygning som formodes at strække sig over 22/25 fremstår Grand Hotel & BB som et fuldt funktionsdygtigt Hotel, hvor man ikke er i tvivl om at der har været respekt for den oprindelige bygningsmasse, og tilbygningen er opført i respekt for datidens byggestil og arkitektoniske udtryk.
Under renoveringen af Grand Hotel & BB har tilgængelighed for alle været vigtigt. Der er monteres liftelevator fra stueplan og til 2. sal. Der er to værelser der er særligt handicap venlige.
Idegrundlag og vision:
Da ideen til Grand Hotel & BB opstod som socialøkonomisk virksomhed, var det vigtigt at:
- At skabe arbejdspladser under særlige vilkår for mennesker der står uden for det ordinære arbejdsmarked
- At danne ramme om fællesskaber for alle
- At sikre bygningen det gamle Jernbanehotel blev bygget i
Vi har udarbejdet nogle værdier og visioner for de arbejdspladser og fællesskaber, vi ønsker at etablere. Vi har udarbejdet FAELLES værdierne. FAELLES værdierne er følgende:
F – fællesskab er ansvar og det er vigtigt for alle mennesker, derfor er det vigtigt, at alle er med i fællesskabet og får mest muligt ud af fællesskabet.
A – alle både mennesker med handicap og mennesker uden handicap integreres i lokalområdet på lige fod og alle påtager sin nyttige arbejdsopgaver og bliver anerkendt som personer med ressourcer, som er vigtige for fællesskabet.
E – etablering af beskæftigelse til socialt sårbare borgere, så de kan indgå på lige fod med alle andre ansatte og blive medarbejdere frem for brugere.
L – lokalsamfundet er vigtigt for os, men vi håber og bestræber os også på, at bidrage og bringe mest mulig værdi til lokalsamfundet omkring os.
L – lokal virksomhed med stor vægt på det socialøkonomiske, da det rummer alt det vigtige, vi gerne vil opnå for de mennesker, som vi forsøger at gøre en forskel for.
E – etablering af tilbud og aktiviteter til børn og unge mennesker med handicap samt deres pårørende.
S – samfundsøkonomisk og socialt ansvar er vigtige for os og det styrker fællesskabet og samhørigheden.
En del af vores vision er også at give mennesker med socialt sårbarhed mulighed for at være medarbejdere og ikke brugere.
Vores mad er gerne produceret af lokale leverandører. Ved at vi køber vores råvarer fra dem, bidrager vi til arbejdspladser og aktivitet i lokalområder.
Vores menu er lavet med lokale råvarer så vidt det er muligt og vi gør alt det der er muligt for at mindske madspild.
Renoveringen og udviklingen af Grand Hotel & BB er udført bæredygtigt. Vi har genanvendt alle de materialer, som det er muligt. Vi har bl.a. genanvendt alle de blå brædder, som pavillonen til stakit omkring haven.
Vi tror på alle kan noget og at der blot skal en hjælpende hånd til at støtte op om fællesskabet.
Ønsker du at støtte Grand Hotel & BB, kan du blive fordelskunde ved køb af fordelskort.